lørdag den 9. juni 2012

Dip-dyed negle





Er I også blevet bænket til at se fodbold i aften? Det er jeg, men selvom jeg virkelig forsøger ihærdigt at leve mig ind i det, så vil begejstringen bare ikke rigtig dukke op. Som den dårlige fodbold-date jeg er, besluttede jeg mig for at hive computeren frem og i stedet lave et indlæg til Jer. Undskyld J. Selvom jeg synes, fodbold er enormt kedeligt, klager jeg dog ikke over en aften på sofaen; jeg har nemlig pænt mange tømmermænd, som bliver ved med at banke i mit hoved, efter en utrolig sjov fredag aften med projekafleveringsfejring. Når fodboldkampen er slut, står den på filmhygge. Ikke dårligt.

Jeg forsøgte mig i aftes med at lave dip-dyed negle, og hvis man ser bort fra de små jeg-har-alt-for-travlt-ridser og hakker, synes jeg egentlig, det fungerede meget fint, selvom mine negle er ret korte. Jeg brugte Essies Ballet Slippers som bundfarve og en guldlak fra H&M til enden af neglen. Jeg påførte en lille klat af guldlakken med børsten og duppede herefter med en makeup svamp for at give det et lidt tilfældigt look. Det skal helt bestemt prøves igen, eventuelt med nogle andre farver - og så må jeg hellere sørge for at have tid til at lade det tørre ordenligt næste gang.

Kan I have en rigtig rar lørdag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar