mandag den 27. juni 2011

Kitchen Essentials


Hej bloggen!
Som den faste læser vil vide, er jeg ret tosset med at bage - især elsker jeg at eksperimentere med lidt sundere alternativer til kaloriebomberne.  Kokosmel, fuldkornsmel, flydende sød, mandler og vanilleessens er uundværlige ingredienser, når jeg skal bage sundt, og de har en fast plads i køkkenet.

Kokosmel er et super alternativ til hvedemel, og så tilfører det desuden en sød smag.

Mandler er for mig helt uundværlige da de kan males og erstatte hvedemel.  

Fuldkornsmel er ligeledes et godt alternativ til hvedemel og kan bruges i de fleste kager o. lign.  Det er dog en god idé at blande fuldkornsmel med lidt hvedemel for den optimale konsistens, som jeg gjorde med denne banankage.

Flydende sød er perfekt for dig, der (ligesom mig) gerne vil undgå for meget sukker i dagligdagen. Udover at bruge flydende sød i stedet for sukker til bagning, bruger jeg det i alt lige fra koldskål til min kaffe.

Vanilleessens er ligesom flydende sød en super erstatning for sukker, når man bager. Et par dråber tilfører en en sød, vanille-agtig smag.

Når jeg bager, kombinerer jeg ofte fx malede mandler og kokosmel, alt afhængig af den ønskede konsistens. Happy baking! ;-)

2 kommentarer:

  1. Hej :) Super info! Hvordan erstatter du flydende sød med sukker - jeg tænker i hvilket forhold 1 dl sukker = ?

    Hilsen Rikke.

    SvarSlet
  2. Hej Rikke.
    Godt du kan bruge det ;-) Jeg plejer egentlig at tage det lidt 'på gefühl', men normalt står der på flasken, hvor meget en dråbe svarer til :-)

    SvarSlet