lørdag den 30. april 2011

Jordbærkoldskål med hjemmelavede kammerjunkere




Jeg MÅ have koldskål, når det bliver lidt varmere i vejret; sådan er det bare! Forleden lavede jeg den lækreste jordbærdkoldskål med hjemmelavede kalorielette kammerjunkere (som brændte lidt på, hmm) efter denne opskrift fra De Danske Vægtkonsulenter:

Koldskål (ca. to portioner)
Ingredienser:
2 1/2 dl. kærnemælk
2 dl ylette
2 tsk citronsaft
1/2 tsk vanillekorn
Flydende sødemiddel
150 g jordbær i tynde skiver

Bland kærnemælk, ylette, citronsaft og vanillekorn sammen, og smag til med flydende sødemiddel. Kom herefter jordbærerne i, og stil koldskålen koldt i mindst en time.

Kammrjunkere
Ingredienser:
30 g let mayonnaise
30 skummetmælkspulver (fås bl.a. i Føtex)
20 g mel
2 g hjortetaksalt
ca 1/4 tsk flydende sødemiddel.
Vanillieessens efter smag

Bland alle ingredienserne sammen, og tril dejen til meget små kugler, som trykkes flade. Bag dem i en varm ovn ved 175 grader i 10-15 minutter. Kom kammerjunkerne i koldskålen, når det er afkølet.

I stedet for ylette forsøgte jeg mig med Cheasy 0,1 % vanille youghurt, og da jeg ikke kunne finde vanilleessens, brugte jeg en smule vanillesukker.

MUMSMUMSMUMS!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar